For bier havde jeg
vist fået premie, thi ved en sværm som for mere end 40 år siden kom
flyvende i min have og hvori jeg gav min nabo halvt, blev alting
stående indtil vi havde seks stader i hver have til vinter og solgte
honning for otte rigsdaler hamborgsk curant; Derved blev det så at
vi årlig af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte
honning for 20 rigsdaler hamburgsk curant.
Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op og fik
hver ni stader til vinteren, og solgte honning for mere end 20
rigsdaler.
Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end fire a´fem
stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste alle vintre
færdige stader og bier blev så almindelige, at der ikke var en
eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp
meget ved at sælge levende stader, som ikke er lette at få da de
fleste har den overtro at bier ikke må sælges levende af haugen.
Jeg satte også her i sognet og i flere sogne, bier ud til halvt. Men
uagtet jeg og flere med mig for fire år siden havde 50 gode stader
til vinteren, er de nu således uddøde, at ikke de halve her i sognet
nu har bier. Jeg selv fik i år af ti gode stader kun én sværm,
alligevel lod jeg dem stå, men kunne dog ikke nægte en mand i
Terpling som alle var uddød for, et stade som han gav mig to
rigsdaler hamburgsk curant for, og dog anså han det for en tjeneste,
thi alle som har købt bier af mig har haft lykke med disse bier.
Men ikke vil jeg have præmie for den lykke som alene kommer fra Gud,
og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det et spørgsmål om
der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter når der blev
for mange. |