Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid (1832)

Jens Christian Jermin

Olga Pedersen skriver flg. i en email d. 6. okt. 2006:

I 1832 søgte og fik degnen Jens Christian Jermiin på Tranekærgaard Landhusholdningsselskabets sølvbæger for Landboflid.

I ansøgningen skrev han om biavl følgende, hvor sproget er tillempet nudansk:

For bier havde jeg vist fået premie, thi ved en sværm som for mere end 40 år siden kom flyvende i min have og hvori jeg gav min nabo halvt, blev alting stående indtil vi havde seks stader i hver have til vinter og solgte honning for otte rigsdaler hamborgsk curant; Derved blev det så at vi årlig af disse 12 bistader, det ene år med det andet, solgte honning for 20 rigsdaler hamburgsk curant.

Da byen blev udskiftet og jeg flyttede ud, skiftede vi dem op og fik hver ni stader til vinteren, og solgte honning for mere end 20 rigsdaler.

Forhen var det en skik, at ingen tilsatte mere end fire a´fem stader, men efter mit eksempel tilsatte de fleste alle vintre færdige stader og bier blev så almindelige, at der ikke var en eneste beboer her i sognet, der ej havde bier, hvortil jeg hjalp meget ved at sælge levende stader, som ikke er lette at få da de fleste har den overtro at bier ikke må sælges levende af haugen.

Jeg satte også her i sognet og i flere sogne, bier ud til halvt. Men uagtet jeg og flere med mig for fire år siden havde 50 gode stader til vinteren, er de nu således uddøde, at ikke de halve her i sognet nu har bier. Jeg selv fik i år af ti gode stader kun én sværm, alligevel lod jeg dem stå, men kunne dog ikke nægte en mand i Terpling som alle var uddød for, et stade som han gav mig to rigsdaler hamburgsk curant for, og dog anså han det for en tjeneste, thi alle som har købt bier af mig har haft lykke med disse bier.

Men ikke vil jeg have præmie for den lykke som alene kommer fra Gud, og menneskelig flid ikke kan udrette, desuden er det et spørgsmål om der ikke kunne fattes næring for disse nyttige insekter når der blev for mange.